SPIS SORØ

Vildt og lokalt

Ferskvandsfisk

Der findes mange gode spisefisk fra Sorø søerne. Den fineste og mest velsmagende er Sandard som findes i bl.a. Tuel sø. Derudover er der Aborre, gedde, ål og en lang række af fisk som i dag benævnes som “skidtfisk”. Det er Brasen, Karper, Karusser, Skaller og Suder. Det er alle spiselige fisk, som er beskrevet i gamle kogebøger. Fru Mangors kogebog for “Små husholdninger” fra 1900 har mange gode opskrifter på disse ferskvandsfisk, som vi i dag kalder skidtfisk. Karper i rødvin, bagt Aborre og Suder med peberrodssovs. Blå karpe beskrives i Dansk Husmodereleksikon (1954) som værende en fin ret.

Axel Karlshøj som var erhvervsfisker på søerne for nogle år siden fortæller, at der er masser af fisk i søerne som ville kunne forsyne soranere med frisk fisk. Han siger:

“Alene Tuel sø kan kaste 1-2-tons sandart, 2-3 tons gedder, 3-4 tons aborrer og 5-10 tons brasen af sig om året.  Dette ville faktisk kun gavne søernes produktivitet, men er meget kontroversielt stof set med mange lystfiskeres øjne.  De ser helst ikke at der fjernes fisk fra søen, fordi de tror, at der så bliver færre og færre fisk til dem.
 Ovennævnte regnestykke er kun et fingerpeg, da de reelle tal er komplicerede at finde frem til fordi de varierer fra sø til sø”

Dengang Alex fiskede blev fiskene eksporteret til Tyskland og Frankrig. Er det mon muligt, at få en ugentlig fiskedag ekstra i Sorø?

Så lad os starte med den fine spisefisk Sandard

Sandart fra Tuelsø  Aborre fra Tuelsø

Sandard fra søerne er en af de fineste ferskvandsfisk.

Skal vi købe frosne Sandard i Aldi i Sorø?

–          De er fra Rusland eller fra Kasakhstan og fremstillet for Mühlheim/Ruhr. (405g for 50 kr.)

Eller skal vi spise friske Sandard fra Tuelsø?

–          Sundhedsmæssigt og klimamæssigt en god ide, men de eksporteres til Tyskland/Frankrig

Både klimamæssige og sundhedsmæssigt, er det problematisk, at vi danskere ikke spiser vores egen friske fisk. Vi er omgivet af hav, og har masser af gode ferskvandsfisk.

Skriv en kommentar